I wish that i had wings, so i could spread them out, and just fly away, and nobody would ever be able to reach me, as i'm flying high above the clouds, almost higher than the stars..Klokken er halv 3, og jeg kan ikke sove, jeg føler mig ikke engang træt..
Det her er svært at forklare.. Kender i følelsen af at have skuffet en anden person, såret dem, uden at det egentlig var meningen? Well, sådan har jeg det ligenu.. Og det er måske den største grund til at jeg ikke kan sove, tankerne flyver rundt i hovedet på mig, i takt med tårerne på mine kinder, og jeg kan ikke udstå mig selv. Hvorfor skal jeg altid fucke alting op? Og selvom jeg måske ikke har fucket noget op, så føles det sådan, det er sådan jeg har det indeni. Jeg ville ønske at jeg kunne råbe mig selv ind i hovedet, bare for at få svar på det her spørgsmål: Hvad fanden har jeg egentlig gang i?
Jeg er bare så ked af, at jeg ikke kan være glad altid. Uanset hvem man er, har man altid en eller anden form for facade, det langsomt bliver brudt, og til sidst er det bare en for svær opgave, at holde alle følelserne inde. Og det kan være godt at få grædt ud, bare ikke hvis en anden person tror, at det udelukkende er hans eller hendes skyld.. Jeg er alt for kompliceret til at kunne tale alt for åbent om mine problemer, så derfor holder jeg mig mest for mig selv, når jeg kan føle at jeg bare ikke kan mere. Og det sværeste for mig er, at skulle opretholde en facade der for længst er forsvundet, når jeg allerhelst bare vil sætte mig i den fjerneste krog, og bare græde alle tingene ud.. Men jeg vil ikke være skyld i at andre personer føler sig sårede når jeg har det sådan, det er ikke fair, det er urimeligt gjort af mig.. Ligenu kan jeg ikke holde mig selv ud, og jeg syntes egentlig selv at jeg har fortjent den smerte min krop er fanget i.
Undskyld.
Jeg er bare så ked af, at jeg ikke kan være glad altid. Uanset hvem man er, har man altid en eller anden form for facade, det langsomt bliver brudt, og til sidst er det bare en for svær opgave, at holde alle følelserne inde. Og det kan være godt at få grædt ud, bare ikke hvis en anden person tror, at det udelukkende er hans eller hendes skyld.. Jeg er alt for kompliceret til at kunne tale alt for åbent om mine problemer, så derfor holder jeg mig mest for mig selv, når jeg kan føle at jeg bare ikke kan mere. Og det sværeste for mig er, at skulle opretholde en facade der for længst er forsvundet, når jeg allerhelst bare vil sætte mig i den fjerneste krog, og bare græde alle tingene ud.. Men jeg vil ikke være skyld i at andre personer føler sig sårede når jeg har det sådan, det er ikke fair, det er urimeligt gjort af mig.. Ligenu kan jeg ikke holde mig selv ud, og jeg syntes egentlig selv at jeg har fortjent den smerte min krop er fanget i.
Undskyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar