Hold da helt op.. Og jeg tænker det stadig. Hvordan kan Kill Hannah gang efter gang blive ved med at forbløffe mig med deres helt igennem fantastiske scenechow og sociale væremåde..
Jeg bliver så målløs hver gang jeg står over for Mat Devine, for jeg tænker bare: Wow, hvordan gør han? Hvordan gør ham og hans band det muligt, at glemme alle ting omkring sig, og bare leve livet fuldt ud? Hvordan gør de det muligt stadig at smide fede plader på gaden efter så mange år? Men mest af alt; hvordan er det MULIGT, at der er så få der kender dem?
Jeg har nu set dem alle de 3 gange de har været i Danmark, og hver eneste gang har jeg forladt spillestedet med et sug i maven af tilfredsstillelse.. Og forbløffelse. Kill Hannah er sku noget særligt, for det er ikke kun til deres koncerter at det hele bliver magisk. Når min iPod er skruet op på fuld styrke, og deres musik nærmest paralyserer mig, så får jeg denne her følelse inden i. Følelsen af tilfredsstillelse. Det er lidt som en addiction, jeg kan i hvert fald ikke give slip på dem nu. Og det er de er så sociale omkring deres fans, der er ingen der skal føle sig snydt, de forlader ikke stedet før alle der vil have det, har fået en autograf og et billede. Her betyder udseende og personlighed ikke noget, hvilket får alle til at føle sig velkomne og accepterede. Både de fans der græder og skriger "OMG OMG OMG!!!!!!!!" hele tiden, og dem der tager det hele stille og roligt åbner de deres arme op for. Det er fedt syntes jeg, der er mange bands der burde lære noget der :)
Jeg tror faktisk aldrig at jeg har haft så ondt i mine led og i min ryg efter koncerten i torsdags, men det var klart det hele værd! Det er ikke noget nyt, for Kill Hannah er altid det hele værd, men udover fed musik, så mødte jeg også rigtig mange nice mennesker, og My Passion (opvarming) var ligeså gode som sidst, hvis ikke bedre!
Jeg bliver så målløs hver gang jeg står over for Mat Devine, for jeg tænker bare: Wow, hvordan gør han? Hvordan gør ham og hans band det muligt, at glemme alle ting omkring sig, og bare leve livet fuldt ud? Hvordan gør de det muligt stadig at smide fede plader på gaden efter så mange år? Men mest af alt; hvordan er det MULIGT, at der er så få der kender dem?
Jeg har nu set dem alle de 3 gange de har været i Danmark, og hver eneste gang har jeg forladt spillestedet med et sug i maven af tilfredsstillelse.. Og forbløffelse. Kill Hannah er sku noget særligt, for det er ikke kun til deres koncerter at det hele bliver magisk. Når min iPod er skruet op på fuld styrke, og deres musik nærmest paralyserer mig, så får jeg denne her følelse inden i. Følelsen af tilfredsstillelse. Det er lidt som en addiction, jeg kan i hvert fald ikke give slip på dem nu. Og det er de er så sociale omkring deres fans, der er ingen der skal føle sig snydt, de forlader ikke stedet før alle der vil have det, har fået en autograf og et billede. Her betyder udseende og personlighed ikke noget, hvilket får alle til at føle sig velkomne og accepterede. Både de fans der græder og skriger "OMG OMG OMG!!!!!!!!" hele tiden, og dem der tager det hele stille og roligt åbner de deres arme op for. Det er fedt syntes jeg, der er mange bands der burde lære noget der :)
Jeg tror faktisk aldrig at jeg har haft så ondt i mine led og i min ryg efter koncerten i torsdags, men det var klart det hele værd! Det er ikke noget nyt, for Kill Hannah er altid det hele værd, men udover fed musik, så mødte jeg også rigtig mange nice mennesker, og My Passion (opvarming) var ligeså gode som sidst, hvis ikke bedre!
Og til jer der ikke har hørt hverken Kill Hannah eller My Passion, så syntes jeg virkelig at i skal give dem en chance!
Mat Devine - Kill Hannah
fede billeder:)
SvarSletMange tak skal du have :)
SvarSlet