Endnu engang ligger jeg her i min dejlige seng. Omgivet af puder i massevis og godt pakket ind i diverse dyner og tæpper nyder jeg en lækker kop te og en god film. Nu er det endelig blevet dagen de fleste har ventet så spændt på, nemlig d. 24 december! (Selvom mit kalenderlys vil have at det kun er d. 21..)
Det har nu været en ret lækker måned der startede ud med et par dage i det tyske, og jeg må indrømme at Berlin godt nok er en hyggelig by i julen! Udover det har min december måned selvfølgelig bestået af en masse julehygge, alt for meget chokolade der aldrig bliver spist, kreativitet i det kære køkken, sørgen og brok over den manglende sne, en julefrokost der endte ud med slemme tømmermænd dagen efter og selvfølgelig kærlighed på højt plan.
Jeg har ikke så meget mere at fortælle på nuværende tidspunkt, desuden ville det nok også være smart at tage et smut til drømmeland inden det hele går løs.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar