tirsdag den 12. juni 2012

Dagen i dag har været en smule blandet, da jeg grundet sygdom blev nødt til at tage lidt tidligere hjem fra skole. Jeg holdt ellers ud det meste af dagen, men de sidste timer kunne jeg ikke rigtigt overskue, så min kæreste kørte mig hjem til dejlig varm te og hygge med de søde katte på sofaen. Jeg har ikke og skal egentlig ikke lave noget der er specielt spændende i denne her uge. På torsdag skal jeg endnu engang på telttur med min skole, men heldigvis er det lige i udkanten af min by, så mon ikke det går. Nu ser jeg bare med længsel frem til den sommerferie der kun er få uger væk, det bliver skønt at tilbringe de gyldne dage i selskab med en masse fulde venner og bekendte i formegentlig ulækre camps og propfyldte pits. Åh du savnede Roskilde Festival, der er ikke mange dage til vi endnu engang mødes og jeg glæder mig til blive omfavnet af dig og alt hvad du indebærer.

Nu vil jeg se om jeg kan nå det næste tog til drømmeland, det trænger jeg til.



Sød sofahygge med søde katte, ja tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar